Tilbudsleder til socialpædagogiske og sundhedsfaglige tilbud i Tønder Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af en engageret medarbejdergruppe og lede to af vores matrikler i Løgumgårde? Har du en stærk økonomiforståelse og evner at lede anerkendende og inddragende? Så er du måske den tilbudsleder, vi søger. 

Om stillingen
I Voksen Socialområdet i Tønder Kommune søger vi ny tilbudsleder til at lede den socialpædagogiske og sundhedsfaglige indsats på Nøddevej 1 og Hasselvej 4 i Løgumgårde. Derudover får du en delt ledelsesrolle i aktivitets- og samværstilbuddet Vongshøj. Du bliver understøttet af en teamleder og er ansvarlig for at sikre at tilbuddene drives i overensstemmelse med Tønder Kommunes gældende strategier, herunder Kommunens leveregler og strategi for det gode arbejdsliv.

Nøddevej 1 og Hasselvej 4
Medarbejderne på Nøddevej 1 og Hasselvej 4 yder hver dag en stor indsats for at arbejde udviklende med en borgergruppe med både socialpædagogisk og sundhedsfaglig støttebehov. Vi arbejder ud fra en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang. Medarbejdergruppen er kendetegnet ved at flere forskellige fagligheder er repræsenteret, blandt andet sundhedsfagligt, pædagogisk-, omsorgs- og sygeplejefagligt personale. 

Læs mere om de tre tilbud på vores hjememside

De primære ansvarsområder omfatter

  • daglig ledelse: sikre en effektiv drift af de to matrikler samt samvær og aktivitetstilbuddet Vongshøj
  • økonomisk ansvar: overblik over budgetter og ressourcestyring
  • faglig ledelse: sikre faglig retning og udvikling, herunder kompetenceudvikling af medarbejdere
  • anerkendende og inddragende ledelse: være en stærk kommunikator, der involverer medarbejdere og pårørende i beslutningsprocesser
  • pårørendeinddragelse: sikre et godt samarbejde med pårørende og andre interessenter
  • strategisk arbejde: arbejde ud fra Tønder Kommunes strategier og leveregler.

Vi forestiller os, at du

  • har en faglig baggrund inden for socialpædagogik eller lignende
  • har erfaring med ledelse og gerne er færdig med eller klar til at påbegynde en diplomuddannelse i ledelse
  • har en stærk økonomiforståelse og kan arbejde struktureret og strategisk
  • er en anerkendende leder, der formår at kommunikere klart og skabe et motiverende arbejdsmiljø
  • tager ansvar for at understøtte implementeringen og kvaliteten af den pædagogiske og sundhedsfaglige dokumentation i KMD Nexus, herunder i forhold til Fælles Faglige Begreber, FSIII og Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0).
  • har erfaring fra en politiskledet organisation, og kan arbejde ud fra dette vilkår.

Vi tilbyder

  • en spændende og udfordrende stilling i en kommune med fokus på det gode arbejdsliv
  • en dygtig og engageret medarbejdergruppe, som du vil blive en del af
  • mulighed for faglig og personlig udvikling i en organisation med højt til loftet
  • at blive en del af et dynamisk og udviklingsorienteret ledelsesteam, hvor du får samarbejde med både områdeledere og de 10 øvrige tilbudsledere inden for Voksen Socialområdet
  • at blive en del af en organisation, der er i konstant udvikling og forandring.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte områdeleder Patrick Hougaard på tlf. 20 20 59 14.

Ansøgningsfristen er den 19. september 2024, Vi forventer at holde første samtale den 24. september og anden samtale den 30. september 2024.

Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat. 

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Hasselvej 4 og Nøddevej 1, 6240 Løgumkloster

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109344

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet