Social- og sundhedsassistent til vågen nattevagt, til teamet på Løgumgård i Voksen Socialområde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med natarbejde? Har du relevant sundheds- og psykiatrisk indsigt? Er du engageret, reflekteret og klar til at være en del af et ambitiøst hold, der arbejder sammen om opgaven – også når du arbejder alene? Så er det dig, vi søger.

Din kommende arbejdsplads
Botilbuddene Æblevej 1, Æblevej 2, Nøddevej 1 og Hasselvej 4, der ligger på området, fungerer efter Servicelovens §105, hvor der ydes §85 støtte til borgere med psykisk og/eller fysiskfunktionsnedsættelser, organiseret under Voksen Socialområdet i Tønder Kommune. Nogle spændende huse, hvor du får mulighed for at være med til at sætte retning. Et skønt sted, gode rammer og en masse spændende opgaver. Borgerne er udviklingshæmmede og med forskellige diagnoser.

Dit kommende job 
Som nattevagt har du borgerettede opgaver. Det vil sige, at du bringer tillid og tryghed med dig. Derudover er der personlig pleje. Du bliver en del af et team på otte nattevagter, som tilsammen dækker alle nætter. Du er vågen nattevagt og afvikler vagterne alene i et af husene, og hjælper kolleger i de andre huse, når det er nødvendigt.

Stillingen er efter gældende lovgivning opslået som fuld tid på 37 timer pr. uge, men hvis du ønsker færre timer end fuld tid, kan vi drøfte dette. Dog minimum 22,5 timer pr. uge. Nattevagterne ligger fra kl. 22.45 - 7.00 i et fast 12 ugers rul. Vi forventer fleksibilitet i forhold til kolleger, da nattevagtsteamet selvtilrettelægger omlægning af planen efter behov og i forbindelse ved sygdom.

Som nattevagt tilbyder vi dig

  • gode kollegaer
  • høj prioritering af trivsel og samarbejde
  • deltagelse i nogen personalemøder, temadage og lignende kurser.

Dine faglige og personlige kompetencer 
Din tilgang til andre mennesker er anerkendende, motiverende og tillidsskabende. Du er robust og kan bevare overblikket og din egen ro i akutte situationer. Du kan foretage selvstændige vurderinger af vanskelige situationer og handle derefter. Du kommunikerer klart og tydeligt. Vi bruger Nexus til dokumentation. 

Har du brug for yderligere oplysninger, eller kunne du tænke dig at høre nærmere om os, er du velkommen til at kontakte leder for nattevagtteamet Marianne Styrk på tlf. 29 43 24 94. 

Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og indgåede lokale aftaler, og vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat. 

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Nørregade 30, 6240 Løgumkloster

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010801

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet