Serviceleder til vedligeholdelse og udvikling af højskolens fysiske rammer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Løgumkloster Højskole søger engageret serviceleder

Vil du gerne arbejde på en højskole, og brænder du for at skabe gode fysiske rammer sammen med kollegaer, elever og frivillige?

Vi søger lige nu en alsidig håndværker, der kan lidt af hvert i træ, VVS og el, der vil stå for at vedligeholde og udvikle vores fysiske rammer.

Højskolen er i flotte bygninger fra 1960 med en tilbygning fra 1980, som står foran en gennemgribende renovering inde som ude.

Som serviceleder vil du have det primære ansvar for, at vores bygninger fungerer i dagligdagen - både ude og inde. Den helt rette til stillingen er også god til at uddelegere og forklare, så vores frivillige får de rette opgaver, og vores elever lærer at bruge deres hænder og hoved.

Vi ønsker, at du kan bistå os i tilbudsfasen for vores renoveringer og kan føre tilsyn med håndværkerne og være tovholder på, at projekter gennemføres.

Du er selvstændig, god til at samarbejde og får mulighed for selv at bestemme over din arbejdsdag. Du skal kunne trives i et miljø med mange forskellige opgaver, der skal prioriteres – også med kort varsel, hvis der opstår akutte reparationer.

Vi søger en serviceleder, som:

  • Kan arbejde selvstændigt og selv prioritere dagligdagens opgaver.
  • Kan lede frivillige, ungarbejdere og elever.
  • Selv ser og løser problemer.
  • Sætter en ære i at tingene virker og ser ordentlige ud og godt kan lide at rydde op
  • Kan lære fra sig til vores skiftende elevhold og ungarbejdere
  • Kan stå for den løbende kontakt til lokale håndværkere
  • Kan tale og forstå engelsk
  • Helst er faglært håndværker med bred erfaring fra forskellige håndværk
  • Kan i bedste fald være byggeleder på vores bygge- og renoveringsprojekter

Vi tilbyder

  • En stilling på fuld tid
  • Mulighed for tilrettelæggelse af egen arbejdstid
  • En højskole med højt til loftet, let til latter og fyldt med glade mennesker
  • Engagerede kolleger fra meget forskellige faglige baggrunde.
  • Vi sætter pris på hjemlighed, og du og din familie er altid velkomne til måltider, arrangementer etc.

Der vil forekomme aften-, weekend- og helligdagsarbejde især i sommerferie- og juleperioden.  

Ansøgningsfrist og løn

Skriv lidt om dig selv, dine kompetencer og dit blik på dig selv som serviceleder på vores højskole og send ansøgning med CV til info@logumklosterhojskole.dk mærket: “serviceleder” senest den 05/06/2024.

Der afholdes samtaler den 10. og 11. juni. Tiltrædelse 01.08.2024.

Løn efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål, kan du kontakte os på info@logumklosterhojskole.dk,  ringe til forstander Ursula Dieterich-Pedersen på 2092 9993 eller til viceforstander Anna Simonia Kleinsøe på 6128 7654.

Om Løgumkloster Højskole

Løgumkloster Højskole ligger smukt placeret ved Brede Å i det sønderjyske grænseland. På skolen bliver du en del af et fællesskab med 20 ansatte, hvor vi kommer hinanden ved, fordi vi arbejder tæt sammen til dagligt.  Vi er en kostskole og eleverne oplever højskolen som deres hjem. Eleverne og ansatte indgår i en fælles hverdag, hvor alle er ansvarlige for oprydning, rengøring og vedligehold.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Løgumkloster Højskole S/I, Brorsonsvej, 6240 Løgumkloster

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050810

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet