BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udvikle Solgården som socialpsykiatrisk botilbud? Brænder du for at bruge din faglighed og arbejde med borgere med udfordringer inden for psykisk sygdom og misbrugsdemens og desuden en borger med udfordringer inden for autisme? Så er det dette job, du skal søge.
Vi søger nemlig en vikar til Solen, da en af vores medarbejdere skal på barsel. Vi søger dig, som er social- og sundhedsassistent eller pædagog, eller som har en anden relevant faglig baggrund.
Stillingen er på 30 timer pr. uge i blandede vagter, dag- og aftenvagt med arbejde hver anden weekend. Der er en overvægt af aftenvagter i stillingen.
Vi arbejder ud fra en overordnet målsætning om at øge borgerens selvstændighed, og støtte borgerne i deres selv- og medbestemmelsesret. Vi arbejder med individuelle indsatsmål som er afstemt efter borgernes ønsker og behov, og vi dokumenterer borgernes indsatser i KMD Nexus.
Vi arbejder efter Tønder Kommunes Leveregler, hvor vi spiller hinanden gode og lærer af og med hinanden. Vi søger en medarbejder med en anerkendende tilgang og faglige kompetencer, og som vil være med til at udvikle både den socialpædagogiske og sundhedsfaglige indsats på Solgården.
Vi søger dig, som
- er faglig velfunderet og kan give feedback og dele viden
- hviler i dig selv, og kan se og anerkende kollegaers styrker og forskelligheder
- er tydelig i kommunikationen, og kan sige tingene som de er
- er stærk i Nexus / skriftlig dokumentation
- er fleksibel, kan tage ansvar og bevare overblikket
- er loyal og selvstændig, og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- har vilje og evne til at udvikle egne kompetencer personligt, såvel som fagligt
- har lyst til at bidrage positivt til samarbejdet og udviklingen på Solgården.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med fokus på at udvikle fagligheden
- indflydelse og spændende udfordringer
- deltagelse i teammøder og supervision
- gode kolleger og fokus på et godt arbejdsmiljø
- fire-ugers rul, med teammøde planlagt i arbejdsplanen hver fjerde uge.
Solgården er et botilbud under Voksen Socialområdet i Tønder Kommune med 41 boliger. I Solen og Skovly er der 30 boliger til psykisk syge og misbrugsdemente. De fleste ophold er længerevarende, men vi har også nogle udredningspladser, hvor borgerne kommer ind på kortere ophold med henblik på udredning og afklaring af støttebehov. Borgernes støttebehov er meget forskellige, en del af borgerne har i forskellig grad behov for hjælp til personlig pleje. I Birkely er der 11 boliger, som aktuelt fungerer som plejehjemsboliger, men hvor målgruppen fremadrettet bliver borgere med senhjerneskade.
Vil du vide mere om Solgården eller om stillingen kan du kontakte teamleder Sarah Backmann på tlf. 20 52 34 24.
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og indgående lokale aftaler. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Lundbyesvej 36, 6240 Løgumkloster
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029413