Pædagogisk assistent søges til Øster Højst Børnehus, 37 timer om ugen fra januar 2025

dato

I Øster Højst Børnehus arbejder vi ud fra legen, som en vigtig del af børns måde at tilegne sig viden, erfaring og forståelse for verden på. Vi arbejder med den styrkede læreplan, hvor vi har fokus på stimulerende læringsmiljøer, som skaber de bedste rammer for børnene. Kan du bidrage til dette? Så tilbyder vi det helt rigtige job. 

Vi søger en pædagogisk assistent på 37 timer pr. uge fra den 1. januar 2025 eller hurtigst muligt derefter. Hvis du ønsker lavere timetal, kan det aftales. 

Vi forventer, at vores nye kollega

  • kan og vil tage pædagogisk ansvar
  • har overblik og kan arbejde selvstændigt i små læringsgrupper og ligeledes bidrage fagligt i større fællesskaber
  • er inspirerende og kan omsætte ideer og visioner til handlinger
  • kan veksle mellem nødvendige strukturerede arbejdssituationer og spontane handlinger 
  • er åben, fleksibel og samarbejdsvillig
  • kan være en tydelig, stabil og nærværende fagperson, både for børn, forældre og kollager.

I Øster Højst Børnehus vil vi gerne kendes på at have et anerkendende og inkluderende pædagogisk miljø. For os betyder det, at vi blandt andet prioriterer at

  • skabe et miljø med en god stemning, som udstråler varme og imødekommenhed
  • have et tæt samarbejde med forældrene og skabe en tryg hverdag for alle
  • drage omsorg for det enkelte barns læring, udvikling og trivsel, samt at skabe helhed i barnets hverdag
  • aktiviteter foregår på børns præmisser og forståelsesniveau
  • at være en faglig og engageret personalegruppe, der også vægter den sociale og humoristiske side højt.

Vi holder løbende samtaler og når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget. 

Øster Højst Børnehus er en del af område Løgumkloster og Toftlund
Området består af områdeinstitutionen Markledets Børnehave i Løgumkloster og 8 filialer fordelt i Ballum, Bedsted, Bredebro, Visby, Løgumgård, Øster Højst og to i Toftlund, samt dagplejere i Toftlund, Løgumkloster, Bredebro og Agerskov.

I Øster Højst børnehus er vi pt. 11 ansatte og 43 børn. Vi er en aldersintegreret institution med børn i alderen 0-6 år. Stillingen fordrer at du både kan arbejde i småbørnsgruppen og i børnehavegruppen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Lena Nielsen på tlf. 74 92 84 78 eller tlf. 21 13 73 60. 

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Skolegade 11, 6240 Løgumkloster

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153062

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet