BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet pædagog og ønsker du en hverdag fyldt med skønne børn og gode kollegaer, der brænder for det pædagogiske arbejde og er optaget af leg og læring i dagtilbud? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger nemlig en dygtig pædagog fra den 1. december 2024.
Du har erfaring i arbejdet med børn i alderen 0-6 år, og du skal som udgangspunkt være i børnehavegruppen, men da vi arbejder som et åbent hus, hvor vi er fælles om løfte opgaverne, skal du også indgå i huset med de øvrige børn og medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at du brænder for aldersgruppen og har kendskab til det pædagogiske arbejde med denne gruppe.
I Markledets Børnehus arbejder vi med den styrkede læreplan, hvor vi har fokus på stimulerende læringsmiljøer, som skaber de bedste rammer for børnene. Vi har fokus på vores læringsmiljøer, ude som inde. Vi er optaget af at udvikle vores pædagogiske praksis, legemiljøer og ser ligeledes rutinesituationer som vigtige i hverdagen. Fagligt vil vi gerne udfordre hinanden og skabe de bedste læringsrum for børn. Kan du bidrage til dette? Så tilbyder vi et spændende job, med gode kollegaer.
Vi forventer, at vores nye kollega
- påtager sig et pædagogisk ansvar
- har erfaring i arbejdet med med den styrkedede læreplan
- forstår at gøre aktivt brug af legen som pædagogisk redskab for børns læring, udvikling, dannelse og trivsel og at du ligeledes selv aktivt indgår i legerelationer med børn
- har overblik og kan arbejde selvstændigt i små læringsgrupper og ligeledes bidrage fagligt i større fællesskaber
- er inspirerende og kan omsætte ideer og visioner til handlinger
- kan veksle mellem nødvendige strukturerede arbejdssituationer og spontane handlinger
- er åben, fleksibel og samarbejdsvillig
- kan være en tydelig, stabil og nærværende fagperson, både for børn, forældre og kollager.
I Markledets Børnehus vil vi gerne kendes på at have et anerkendende og inkluderende pædagogisk miljø. For os betyder det, at vi blandt andet prioriterer at
- skabe et miljø med en god stemning, som udstråler varme og imødekommenhed
- have et tæt samarbejde med forældrene og skabe en tryg hverdag for alle
- drage omsorg for det enkelte barns læring, udvikling, dannelse og trivsel, samt at skabe helhed i barnets hverdag
- aktiviteter foregår på børns præmisser og forståelsesniveau
- være en faglig og engageret personalegruppe. Vi arbejder løbende med at udfordre hinanden fagligt, at bakke hinanden op i forskellige udviklingsmål, siger tingene til hinanden og at have et godt kollegafællesskab.
Markledets Børnehus er områdeinstitution i område Løgumkloster og Toftlund.
Området består af områdeinstitutionen Markledets Børnehus i Løgumkloster, samt yderligere otte filialer fordelt i Løgumkloster, Ballum, Bedsted, Bredebro, Visby, Øster Højst og to i Toftlund. De kommunale dagplejere er også en del af vores område, hvilket betyder, at vi har et stærkt samarbejde med dem.
I Markledets Børnehus er vi på nuværende tidspunkt 13 medarbejdere plus studerende og 49 børn. Vi er en aldersintegreret institution med børn i alderen 0-6 år, samt har børn fra det nærliggende asylcenter. I småbørnsgruppen er der ni småbørn, to pædagoger og en medhjælper. Der er fire gæstepladser som benyttes af dagplejen.
Fakta om stillingen
- Tiltrædelse den 1. december 2024 (muligvis før)
- Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2024
- Vi forventer at holde samtaler den 24. oktober 2024
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte områdeleder Yvonne Seibt på tlf. 51 68 01 05.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Markledsgade 33, 6240 Løgumkloster
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6115980