Lektor i religionspædagogik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for religionspædagogikken i folkekirken? Har du erfaring og kvalifikationer til at undervise, inspirere og kvalificere folkekirkens præster, kirke-kulturmedarbejdere og andre indenfor faget? Kan du fungere som tovholder for relevante netværk og samarbejder? 

Så er du måske den nye lektor i religionspædagogik ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter! 

 

Om stillingen 

Religionspædagogik er er et vigtigt område for folkekirken – og for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. FUV’s lektor i religionspædagogik skal på én gang løfte faget som et pastoralteologisk fag af afgørende betydning for præstens virke i de mange undervisnings- og formidlingsopgaver og samtidig have opmærksomhed på, at religionspædagogikken udfolder sig i et multiprofessionelt samarbejde i folkekirken med kirke- og kultur-medarbejdere, kirkemusikere, stiftskonsulenter, frie folkekirkelige organisationer og mange andre. 

Lektor i religionspædagogik indgår i undervisnings-, videns-, udviklings- og netværkstiltag indenfor hele dette område og i samarbejde med øvrige medarbejdere i FUV.  

Lektor i religionspædagogik vil indgå i den almene efteruddannelse ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, herunder specialuddannelser; der varetages såvel fysiske som digitale kursusformer. Lektor i religionspædagogik indgår i den religionspædagogiske faggruppe og arbejder tæt sammen med teamet bag Konfirmandcenteret. Opgaverne består i kursusledelse, undervisning og vejledning, ligesom lektor i religionspædagogik varetager kontakten til landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester og fungerer som tovholder og inspirator for andre relevante netværk, herunder netværk for folkekirkens undervisning af børn og unge med særlige behov. 

 

Vi forventer, at den kommende lektor i religionspædagogik 

  • har faglige kvalifikationer på ph.d.-niveau, relevant master eller tilsvarende 
  • har solid undervisningserfaring samt gerne pastoral erfaring 
  • har indgående kendskab til folkekirkens religionspædagogiske opgaver på alle niveauer 
  • har sans for at samarbejde og lyst til at indgå i et fagligt kollegialt fællesskab præget af stort engagement 
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret  
  • trives i en afvekslende hverdag med skiftende arbejdstider og samarbejde på tværs af faggrupper 

Vi tilbyder en spændende og meningsfuld stilling med et bredt, fagligt indhold, stort selvstændigt ansvar, mange kontakter og gode kolleger og en arbejdsplads i smukke rammer, hvor du kommer til at indgå i et travlt, velfungerende og fagligt stærkt miljø. 

Ansættelsesvilkår 
Tiltrædelse 1. august 2024.  

Ansættelsessted: Løgumkloster eller evt. en af FUV’s øvrige lokationer. Der må påregnes nogen rejseaktivitet i forbindelse med stillingen. 

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende krav i overenskomst for akademikere i staten. 

Ansættelsessamtale afholdes 9. april i Løgumkloster, evt. 2. samtale den 12. april i København.  

Ansøgning 
Ansøgningsfrist 29. februar.  

Ansøgningen vedlægges dokumentation for faglige kvalifikationer, samt pastoral og undervisningsmæssig erfaring i form af CV, publikationsliste, undervisningsportefølje (såvel kvantitet som kvalitet i undervisningserfaring ønskes dokumenteret), samt op til fem skriftlige arbejder som ønskes taget med i betragtning ved bedømmelsen. Ansøgningen skal indsendes som én samlet pdf-fil med følgende rækkefølge: CV, ansøgning, andre bilag.  Den faglige vurdering af ansøgerne sker ved et af Kirkeministeriet nedsat bedømmelsesudvalg.  

For yderligere oplysninger kontakt områdeleder for uddannelse Ulla Morre Bidstrup: tlf 24644147 eller rektor Birgitte Stoklund Larsen: tlf 29420521.  

Ansøgningen stiles til rektor Birgitte Stoklund Larsen og sendes vedlagt bilag til jobfuv@km.dk med emnefeltet: ”lektor i religionspædagogik”.  

 

FUV ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter  

FUV blev etableret i 2014, hører under Kirkeministeriet og har en selvstændig bestyrelse. Centrets opgaver er organiseret med to hovedområder: 1. Uddannelse, 2.  Viden og Udvikling. FUV uddanner og efteruddanner præster, provster, kirke- og kulturmedarbejdere og provstisekretærer og bidrager til at skabe udvikling inden for de folkekirkelige aktiviteter på et vidensbaseret grundlag. FUV har lokaliteter i København, Løgumkloster og Aarhus. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

FUV, Kirkealle, 6240 Løgumkloster

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984000

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet