Inkluderende højskolelærer søges til Løgumkloster Højskole med start i februar 2025

dato

Drømmer du om at inkludere unge i højskolelæringen? Løgumkloster Højskole søger højskolelærer fra 1. februar 2024

Vil du gerne arbejde på en højskole og kan støtte unge med psykiske udfordringers læring?


Vi ønsker en højskolelærer, der har lyst til at yde ekstra støtte i forskellige højskolefag til unge, der har en psykiatrisk diagnose. Derudover skal du give dine kollegaer sparring og lede kollegiale supervisioner. Du vil med tiden blive vores specialist i skoleudtalelser og myndighedskontakt. Du er ikke angst for angsten, men kan være et vikarierende håb, når den enkeltes tiltro til egne og andres evner svigter.

Den perfekte ansøger har kvalifikationer i enten musik, kunst, kunsthåndværk, havebrug eller håndværk og har erfaring (og/eller en uddannelse) i at arbejde med unge, der har psykiske udfordringer. Pædagogisk støtte kan også være af praktisk karakter og foregå på elevens værelse, fx hjælp til pakning til studietur, strukturering af rengøring eller lign.

Som underviser indgår du i vores team af højtkvalificerede højskolelærere, hvor I sammen løser alle de opgaver højskolen som hjemlig skoleform byder på: Samvær med elever, aften- og weekendværtsskab, foredrag, praktiske opgaver, studieture og morgensamlinger.

Vi vil gerne i ansøgningen læse om både dine pædagogiske kvalifikationer, og om hvad du brænder for at undervise i.

 

Konkret leder vi efter en kandidat der:

●       Er pædagog, sygeplejerske, psykolog eller lignende og har kvalifikationer i enten kunst, musik eller håndværk.

●       Har en positiv og tillidsfuld indstilling til livet

●       Er interesseret i højskolelivet, højskolen som institution, og som har mod på at gå helhjertet ind i den livsstil, det er at være højskolelærer.

●       Ikke er bleg for at flytte borde og stole, at gøre rent (efter sig) og lave kaffe på den helt store kande, når det er nødvendigt.

●       Tager initiativ, besidder åbenhed, engagement samt ser sig selv i et miljø, der både har faste traditioner og strukturer, og samtidig ønsker at omstille sig hurtigt, når nye ideer skal afprøves.

●       Er interesseret i inklusion, pædagogisk sparring med kollegaer og undervisningsdifferentiering.

●       Kan se sig selv undervise unge med funktionsnedsættelser.

 

Vi tilbyder:

●       En fuldtidsstilling med løn og vilkår efter højskoleloven fra den 1. februar 2025.

●       Et stærkt sparringsrum med de øvrige lærere, der har SPS-undervisning og det øvrige personale

●       Et alsidigt job, hvor du får højskolekultur og lærer nye skønne mennesker at kende.

●       Kollegaer der gerne vil gå en ekstra mil.

●       Frie tøjler til at prøve ideer af og skabe helt nyt undervisningsindhold.

●       Frokostordning.

●       Fleksibel arbejdstid, som både kan være dag, aften og weekend.

 

Løgumkloster Højskole

Løgumkloster Højskole ligger smukt placeret ved Brede Å i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Der er ikke langt til Danmarks ældste by Ribe, Vadehavet med Rømø og Mandø eller direkte togforbindelse til Aarhus og København fra Rødekro.

På skolen bliver du en del af et tværfagligt arbejdsfællesskab med 19 fastansatte.

Ansættelse med start 1. februar 2025 eller snarest derefter. Vi holder samtaler løbende. Ansøgninger sendes til info@logumklosterhojskole.dk

Har du spørgsmål, kan du kontakte os på info@logumklosterhojskole.dk eller ringe til forstander Ursula Dieterich-Pedersen på 2092 9993.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Løgumkloster Højskole S/I, Brorsonsvej, 6240 Løgumkloster

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155150

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet