BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv som tilbudsleder for et helt særligt tilbud, målrettet borgere med udfordringer på grund af forskellige psykiatriske lidelser og/eller misbrug/misbrugsdemens eller senhjerneskade? Og kan du se dig selv stå i front for den forsatte faglige udvikling af botilbuddet målrettet målgrupperne i de forskellige afdelinger på Solgården? Hvis ja, så er du måske den tilbudsleder til Solgården, som vi er på udkig efter.
SOLGÅRDEN
- Et godt sted at bo, leve, arbejde og gæste.
Voksen Socialområdet i Tønder Kommune søger en ny tilbudsleder til at lede den socialpædagogiske og sundhedsfaglige indsats på Solgården, da den nuværende tilbudsleder gennem mange år har valgt at gå på pension.
Tilbuddene er en del af Voksen Socialområdet, hvor kerneopgaven er øget mestring af eget liv. ”At gøre borgerne mere selvhjulpne og mindre afhængige af kommunal hjælp og støtte”. Og hvor man bestræber sig på at leve op til kommunens værdigrundlag og leveregler samt udviklings- og strategiplan.
Solgården
Medarbejdere på Solgården støtter borgere med en kognitiv, anerkendende, og ressourcefokuseret tilgang i at bevare og udvikle egne ressourcer bedst muligt. Rehabilitering/habiliterende tilgang er en grundsten i indsatserne omkring og med borgerne. For at understøtte kompetencestrategier for motoriske, kognitive og sociale kompetencer anvendes en neuropædagogisk tilgang. Tilgange og metoder tilpasses den enkelte borger.
Læs mere om Solgården på Tønder Kommunes hjemmeside
Medarbejdergruppen består primært af sundhedsfagligt, pædagogisk-, omsorgs- og sygeplejefagligt personale.
Solgårdens 41 boliger er opdelt i tre afdelinger/målgrupper, og tilbudslederen understøttes af tre teamledere. Boligerne udgør både §§ 105 og 107. Tilbudslederen refererer til områdeleder for Beskæftigelsen, §85, Lærkely/Ulriksallé og Solgården.
Du tilbydes
- at blive en del af et dynamisk og udviklingsorienteret ledelsesteam, hvor du samarbejder med både områdeledere og de 10 øvrige tilbudsledere inden for Voksen Socialområdet.
- at lede teamledere og en fantastisk medarbejdergruppe med forskellige kompetencer og baggrunde, som vil være parate til at bistå konstruktivt i arbejdet med den videre udvikling af tilbuddene.
- en værdi- og tillidsbaseret tilgang til ledelse med høj grad af indflydelse gennem en anerkendende og samarbejdende dialog.
- en samskabende tilgang til opgaveløsningen, som er kendetegnet ved tæt samarbejde med pårørende og øvrige interessenter på området.
- at blive en del af en organisation, der er i konstant udvikling og forandring.
Vi forventer, at du
- har en mellemlang videregående uddannelse inden for det pædagogfaglige/socialfaglige/sundhedsfaglige område.
- har praksiserfaring inden for det specialiserede sociale område, gerne med teoretisk og praktisk ledelseserfaring fra et tilsvarende virke.
- er visionær og innovativ med blik for, at kvalitet, udvikling og økonomi er hinandens forudsætninger.
- får energi af at lede tværfaglige medarbejdergrupper med forskellige kompetencer og baggrunde.
- er i besiddelse af en nysgerrig tilgang, hvor du har mod på at udfordre ”vi plejer” og stille undrende spørgsmål til praksis, mens du ”stikker en finger i jorden”.
- formår at arbejde struktureret og systematisk i en hverdag med mange bolde i luften
- tager ansvar for at understøtte implementeringen og kvaliteten af den pædagogiske og sundhedsfaglige dokumentation i KMD Nexus, herunder i forhold til Fælles Faglige Begreber, FSIII og Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0).
- trives med at arbejde i en samskabende organisation, hvor samarbejdspartnere og pårørende spiller en betydelig rolle i udførelsen af kerneopgaven.
- er fortrolig med at have ansvar for den økonomiske styring og kan agere i en politisk ledet organisation.
Det praktiske
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, og vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest og referencer, inden du bliver ansat.
Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2024, så tøv ikke med at kontakte os.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
erwin andersen a/s, Stensgårdvej, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125580