Administrativ medarbejder med flair for økonomi til Fælles Administration, Pleje & Omsorg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med mange forskellige facetter af økonomi og administration? Så er du måske vores nye administrative medarbejder.

Administration, Pleje & Omsorg søger pr. 1. april 2024 en engageret og kompetent administrativ medarbejder. Jobbet er efter gældende lovgivning opslået som fuldtid på 37 timer pr. uge, men hvis du ønsker færre timer end fuld tid, kan vi drøfte dette. Dog minimum 32 timer pr. uge. Der er foreløbig indmøde på Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster.

Dine arbejdsopgaver 
Som administrativ medarbejder er du kontaktperson for forvaltning og decentrale enheder inden for Pleje & Omsorg.

Opgaverne omfatter blandt andet

  • økonomiopfølgning
  • fakturabehandling
  • kvalitetssikring/controlling
  • administrativ projektunderstøttelse
  • dagsorden/referat
  • diverse ad hoc opgaver. 

Der er mange forskellige bolde i luften, deadlines og en bred kontaktflade til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.

Vi forventer af dig, at du 

  • har en relevant administrativ uddannelse, gerne med speciale i offentlig administration og økonomi og/eller erfaring fra en kommune
  • er talstærk
  • har gode it-færdigheder
  • har gode kommunikative evner, såvel mundtligt som skriftligt
  • bidrager aktivt til kvalificering og udvikling af arbejdsprocesser
  • kan arbejde målrettet, selvstændigt og tilrettelægge opgaveløsningen så den stemmer overens med deadline.

Personlige kompetencer

Vi sætter stor pris på, at du har stærke kommunikative evner og at du møder dine samarbejdspartnere der, hvor de er. For eksempel kan du formidle et økonomisk overblik og bidrage til tværorganisatorisk sparring.

Vi tilbyder dig

  • et spændende og udfordrende job
  • en hverdag med stor selvstændighed
  • en fleksibel arbejdsplads, hvor der også vil være indflydelse på arbejdsgange, -opgaver og processer
  • mulighed for relevant kompetenceudvikling.

Du bliver en del af et fællesskab med en uformel kultur, hvor vi sætter pris på samarbejde, har indflydelse og ansvar for den fælles arbejdsplads, arbejdsmiljøet og resultat. Vi er en afdeling, med mange varierende administrative opgaver, i en dynamisk og foranderlig organisation. Du vil møde en arbejdsplads, som er kendetegnet ved et kollegialt fællesskab og hvor der lægges vægt på at møde hinanden tillids- og respektfuldt, så alle bidrager til et godt serviceniveau og arbejdsmiljø. Vi tilbyder attraktive medarbejderforhold med blandt andet sundheds- og fleksordning. Vi arbejder med afsæt i organisatorisk læring og Tønder Kommunes leveregler.

Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte teamleder Kristiane Dahlmann på tlf. 20 59 23 81 / e-mail krdah@toender.dk.                 

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2024 og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 27. februar 2024. 

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Rådhusstræde 2, 2. sal, 6240 Løgumkloster

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982794

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet